Du er her: Forside / Behandlinger / Zoneterapi til børn og spædbørn/babyer

KROPSTERAPI ZONETERAPI TIL BØRN OG SPÆDBØRN/BABYER

Man behøver ikke have et kolikbarn for, at det kan få zoneterapi. En del børn falder ikke ind under betegnelsen kolikbørn, selvom de skriger, er utilfredse eller bare bøvler. Mange børn kan hjælpes igennem startvanskelighederne ved at få lidt zoneterapi, og forældrene kan få gode råd med på vejen.

Nogle spædbørn er født med et ‘umodent’ tarmsystem. Når barnet begynder at spise, skal hele fordøjelsessystemet til at fungere.

Der går noget tid, inden tarmbakterier og fordøjelsessafter fungerer, som de skal. Der dannes luft, når et tarmsystem, der ikke er fuldt udviklet, skal fordøje modermælken, og fordøjelsen bliver dermed ufuldstændig. Det er tit det, der gør, at barnet har ondt i maven og har skrige ture. En ufuldstændig fordøjelse danner luft, der spænder i tarmene og giver presserefleks.

Langt de fleste spædbørn kan godt lide at få zoneterapi, og reaktionen på det er som oftest træthed. Men der er også tilfælde, hvor barnet reagerer under behandlingen, eller efter, med uro, en ekstra kraftig skrige tur eller hyppige afføringer.

Det er barnets fordøjelsessystem, der arbejder, og det går over igen, hvorefter det i langt de fleste tilfælde går fremad.

De fleste børn får 3 eller 4 behandlinger, og herefter er de fleste kommet sig så meget, at man kan sige, at de reaktioner der er, er hvad man kan forvente hos et lille barn. Man må jo heller ikke glemme, at gråd og bøvlen er en kommunikationsform. Barnet fortæller, hvordan det har det, helt ligesom vi selv gør.

JEG HAR GOD ERFARING MED BEHANDLING AF BØRN PÅ DISSE OMRÅDER

  • Kolik
  • Mellemørebetændelse / væske i ørerne
  • Fordøjelsesproblemer – forstoppelse
  • Luftvejsproblemer – astmatisk og høfeber
  • Eksem
  • Øjenbetændelse
  • Hyppige infektioner – immunforsvar

DET HANDLER OM AT HA’ DET GODT

– Lotte Faldt Jensen –