BLOG AT FINDE OG LEGE MED SIT INDRE BARN

Mit indre barn… de fleste af de steder, jeg færdes i mit arbejde, støder jeg på det. Og heldigvis. Hvordan ville mit liv være, hvis jeg stadig skulle leve uden at være bevidst om mit indre barn?

Jeg ved, hun har været derinde altid, men i lang tid var hun ked af det. Hun følte måske, jeg havde forladt hende og havde for travlt med andre ting. Så hun råbte højt, når noget ikke var okay. Jeg lyttede ikke, men jeg var ked af det, lige som hun var.

Jeg fandt hende for snart mange år siden i Vejle… Jeg var sammen med nogle andre terapeuter fra NLP Instituttet. De var længere i uddannelsen, end jeg var. Jeg havde derfor ikke set modellen før, og måske lige præcis derfor blev det så smukt et møde. Eller måske var det bare, fordi mit indre barn var så sødt, men helt utroligt ked af det.

Jeg husker det meget tydeligt. Jeg var med mine ressourcer tilbage og hjælpe hende med at klare de udfordringer, hun havde, og som hun havde stået helt alene med i så lang tid. Jeg lovede hende, at jeg ville være der fra nu af og i al evighed. Det løfte har jeg gjort mit allerbedste for at holde.

Når man gir et barn kærlighed, får man så utrolig meget tilbage. I dag er hun mit bedste selskab, jeg elsker at lege med hende og kan slet ikke lade være.

I Tankefeltterapi bruger vi osse healing af indre barn. I Hypnoterapi bruger vi det. Og mit indre barn kommer osse frem, når jeg laver Yoga. Jeg hjælper ofte folk med at finde deres indre barn, og det er det aller smukkeste i mit job. At se dét møde og bare lade magien arbejde.

I 2016 var jeg på en terapitur i Tyrkiet. På denne tur var der mange med, og en tidlig morgen skulle vi en busfuld op på et bjerg og springe ud over bjerget i 2 km højde. Vi blev hentet af en gruppe paraglider-instruktører, og disse mænd havde den vildeste fest. De lavede alle sammen dét, de helst ville, og det strålede ud af dem. De var i kontakt med deres indre barn (måske ikke bevidst). Det var her, jeg besluttede, at fra nu af skulle mit arbejde blive ved med at udvikle sig i en retning, hvor alt blir sundere og sjovere.

Somme tider tror vi, at alt proces sker i terapi, og når vi søger det. Min erfaring er, at så snart vi lukker op for vores bevidsthed, er der proces. Så når vi søger ind i os selv, sker der noget. Så snart vi slapper rigtigt af, sker der proces. Det er dér, vi mærker vores indre barn.

Så derfor græder vi somme tider i Savasana, når vi er færdige med yoga, fordi vi lukkede op ind til os selv og bare var fuldt tilstede uden at skulle andet. Derfor får vi gode idéer, når vi er i bad, på toilet osv. – fordi der skal vi ikke andet. Og ind imellem lukker vi her helt ned og er bare til stede i os selv. Så næste gang du er i bad, prøv at lukke øjnene og kom endnu mere til stede i dig selv og mærk efter – kroppen kan næsten vaske sig selv.

Nogen vil så sige, at det kan de ikke. Måske vil nogen sige: “Jamen mit indre barn er væk”. Og det er helt rigtigt, det er ikke altid lige til. Måske har det indre barn mistet tilliden til én, fordi det ikke er blevet hørt i lang tid. Det sker jo med alle børn. Hvis ikke vi er der for dem, går de væk og finder på noget andet. Men det er ikke okay. Dit indre barn er det vigtigste barn i dit liv. Og at sige, at du ikke kan, er det samme som at sige, du ikke vil!

Vi kan lokke vores indre barn frem ved at lave ting, vi kunne lide, da vi var små. Finde dét frem, der gjorde én rigtig glad, og så bare gøre det lige gyldigt, hvad det er.

Jeg har en trampolin stående lige ved siden af mit skrivebord. Jeg har lidt modstand på at lave noget, der er kedeligt som f.eks. kontorarbejde. Hmm… mon mit arbejde her blir sjovere med en trampolin eller ej ?????

Jeg er trænet i at finde mit indre barn frem, så med tiden er hun blevet tryg, og nu er hun med i næsten alt, jeg laver. Hun er den mest naturlige og mest ligefremme del af mig. Hun syndes, det er sjovt at ride på store heste, og hvis hesten er med på det, er det endnu sjovere, hvis man står op på ryggen af dem. Hun kan lide at være aktiv og ha’ det sjovt, at være sammen med mennesker, og hun blir mere og mere tryg omkring mennesker, fordi hun får at vide, at hun er god nok.

Jeg har lige haft hende med på et fantastisk kursus, hvor vi skulle lege og stå på hovedet, uden at det skulle være en præstation. Det skulle bare være sjovt, og VI – hende og jeg – var gode til det.

Hun er min bedste ven, og når jeg lytter til hende, ved jeg, at jeg får et ærligt og korrekt svar.