Af Lotte Faldt Jensen

Pauser. Hvorfor skal vi holde pauser? Hvad skal vi holde pauser fra? Og er det en pause, når vi ligger på sofaen?

På min rejse til Indien lærte jeg noget nyt om pauser, og det fik alle de andre pauser, jeg har holdt, til at give mere mening.

Inden for yogafilosofi siger man, at en pause er, når ingen af vores 5 sanser bliver stimuleret. Så når vi fjerner os fra alting. Ikke rører, ikke smager, ikke lugter, ikke ser og ikke hører.

Så nej… at ligge på sofaen og læse en god bog, eller se tv, eller hygge og nusse, eller drikke te, er ikke en pause. Det er noget andet. Måske er det tid, der er givet eller taget til dig, og det er vigtigt.

Da jeg var i Indien, startede de fleste dage med en times pause. Vi sad i et mørkt rum og trak vejret. Vi trak ganske vist vejret på mange forskellige måder og lavede pranayam, som det hedder på ’yoga’.

Jer, der kender mig godt, vil vide, at det var en stor udfordring for mig. Jeg ville meget hellere alt det andet, eller gå morgenturen op på bjerget, fordi jeg elsker at gøre noget.

Min træner så hurtigt det her, og han som så mange andre blev hurtigt smittet af min energi. Jeg ved godt, at min energi er en gave, men her gav de mig en gave, der var større. Jeg var tvunget til at sidde i en måned og pakke den op. For det var, når jeg ikke gjorde noget, at magien skete. Det var, fordi jeg fik pause og ro, at min krop og mit sind kunne reagere og komme videre og lukke op for, at der kunne ske nye ting.

Det er lidt nørdet, men prøv alligevel at lege med. Hvad sker der på en vejrtrækning? Hmmm, man trækker vejret ind og puster ud… det er rigtigt, men prøv at gøre det mere bevidst. Egentlig er det det, der sker, men der er også en pause. Imellem indånding og udånding er der en pause.

Nå jeg beder folk om at være opmærksomme på, hvad der sker, når de trækker vejret ind, og når de puster ud, så beder jeg dem også altid være opmærksomme på, hvad der sker i pausen imellem. De fleste svarer, at det er svært at holde pause. Mit svar er næsten altid, at det er et godt og vigtigt svar, og så kan vi rode lidt i det.

I de sidste år har jeg rejst en del, og det har været mine pauser. Jeg har rejst alene, og jeg har været på terapirejser og uddannelsesrejser og familierejser. Og jeg er begyndt at arrangere terapirejser.

Der har været kræfter i mit netværk, som har synes, det har været for meget eller for egoistisk osv. Og det er okay. Mit udbytte har været stort, og de har den mening, fordi de ikke ser hele billedet. De ser deres eget billede. På ’yoga’ hedder det Maya = illusion.

Vi skal udforske for at komme til at se større billeder. Vi skal være nysgerrige, og vi skal holde pauser.

Der er mange, der har sagt til mig: ’Kan du ikke gøre alt det der hjemme?’. Og jeg tror det ikke. For jeg formåede ikke at holde pauser, før jeg opdagede, at det var i pausen eller pga. denne, at jeg kunne udvikle mig.

Da jeg tog min første egorejse, som nogen vil kalde den, gik der ting op for mig, fordi jeg fjernede mig fra noget af det, der fik mig til at undgå pauser. De næste egorejser var, fordi jeg var ivrig på at opleve det igen, og fordi jeg ville skabe det for andre.

Jeg har været steder og på rejser med dygtige terapeuter og instruktører og lærere, og de har alle bidraget til, at der er sket udvikling. Men fakta er, at jeg var nødt til at give mig selv lov. Vi venter somme tider på, at andre synes, vi fortjener det. Men det er ikke vigtigt. Vi skal selv synes, at vi er det værd, og at vi fortjener det. Og så skal vi være opmærksomme på, hvad der sker i pausen.

Jeg glæder mig til at komme på tur med mange flere klienter og yogier, men allermest glæder jeg mig til min næste egotur.

Du kan læse om mine ture her på hjemmesiden eller på min Facebookside.

Planlagte ture i 2019:

Skal du med? Så skynd dig at kontakte mig, for der er kun få pladser tilbage!

SENESTE INDLÆG

SE ALLE BLOGINDLÆG

SE ALLE NYHEDER

ABONNÉR PÅ BLOGINDLÆG
Alle blogindlæg annonceres på Helsekælderens Facebookside. Så hvis du bare liker denne, får du automatisk besked om nye blogindlæg.

DEL SIDEN SOCIALT