BO PÅ ET SEJLSKIB I TYRKIET – en uges personlig udvikling både mentalt og fysisk. Rejser arrangeres løbende ved efterspørgsel.

Jeg arrangerer disse rejser sammen med Anne Erikstrup Mortensen, som er min gode kollega i gennem mange år og et af de dejligste mennesker i mit liv. Hun er indehaver af Absolut Fokus i Nordjylland. Ind imellem er jeg også assistent for Lars Mygind på overbygningen af TFT. Jeg nyder disse rejser og er altid med på at arrangere flere, så hvis tiden ikke passer, så giv lyd. Hvis vi kan samle nok deltagere, så laver jeg en ekstra tur #dethandleromathadetgodt

Forestil dig 1 uge med dig selv i centrum, hvor alt er tilrettelagt og intet til at forstyrre dig – hverken arbejde, mobil eller forpligtelser. Du skal bare møde op på et stort træskib og sejle derud, hvor alt handler om dig. Luften er varm og behagelig. Du hører lydene fra vandet og måske lyden fra én, der tager springet ud i det krystalklare, turkisblå hav for en svømme- eller snorkletur.

Du får serveret alle måltider – lokale og økologiske. Du har mulighed for at sove på dækket med stjernerne som loft og vågne til en smuk morgen med svømning ud i solopgangen. Du får metoder til at finde ind til dit indre – det der er vigtigt for dig. Metoder til at fjerne uhensigtsmæssige, bekymrende, foruroligende, anspændte og stressende tanker og følelser. Mulighed for daglig terapi, yoga og selvudvikling. Din tid til at lade batterierne helt op. Forkælelse for krop og sjæl.

INTRODUKTION TIL ET LIV UDEN UBEHAG
– TFT OG METASUNDHED MED ANNE OG LOTTE

Dette er en rejse, som binder alting sammen. Hvordan reagerer vores krop på vores tanker og traumer? Hvad sker der, når vi ændrer vores tanker og healer vores traumer, og hvordan gør vi det? Hvorfor bliver vi syge, og hvordan bliver vi raske? Kan bevidst træning heale traumer?

Alle kan deltage på denne tur uden forudgående viden om TFT, METAsundhed og yoga. Det eneste krav, vi stiller, er, at du ønsker positive forandringer og en fantastisk uge.

På turen vil du lære grundlæggende metoder til at læse dine egne symptomer ud fra principperne om METAsundhed. Du vil lære at behandle dig selv og andre med tankefeltterapi. Du får mulighed for at bearbejde fysiske symptomer eller psykisk ubehag og opleve, hvordan vi på en uge i disse fantastiske omgivelser, med disse metoder og nærvær, kan ændre din måde at se dig selv i forhold til dine udfordringer.

Rejsen er også et kursus, men meget mere end det. Kurset er gældende som et grundkursus til brug for videreuddannelse inden for TFT. Kurset giver dig ikke kompetencer eller rettigheder til at benytte metoderne professionelt. Kurset og teknikkerne kan frit bruges til at skabe glæde mellem mennesker.

OM ANNE OG LOTTE – TERAPEUTERNE

Vi er begge Tankefeltterapeuter, META-sundhedsterapeuter og NLP-psykoterapeuter og har arbejdet med menneskelige ressourcer gennem hele vores arbejdsliv.

Lotte er desuden zoneterapeut, yogainstruktør, massør, hypnoterapeut og er ikke bleg for at bruge en nål eller to. Anne har også arbejdet meget med kroppen via fysisk træning og positiv tænkning. Destinationen på denne rejse er velkendt for os fra vores tidligere kurser.

PRAKTISK INFO OM TURENE

Vi bor på et stort, skønt træskib under hele opholdet og sejler fra havnebyen Fethiye i Mugla provinsen i Tyrkiet.

Kursus /
Grundkursus i tankefeltterapi samt introduktion til METAsundhed. Der er undervisning og terapi ca. 4 timer hver dag.

Mad /
Der er økologisk mad og almindelige drikkevarer ombord, og disse er inkluderet i prisen. Alle måltider tilberedes af den lokale kok.

Kahytter /
Alle bliver tildelt delekahytter. Enkeltmandskahyt kan købes mod gebyr. Da vejret næsten altid er fantastisk på disse kanter, er det klart anbefalelsesværdigt at sove på taget af båden, hvor der er madrasser.

Udflugter /
Vi sejler lidt hver dag. Der vil også være mulighed for at deltage i planlagte udflugter på land som f.eks. paraglidning, Hammam behandling, vandreture i bjergene og shopping i mindre havnebyer. Kort sagt, så er der ikke mere, man kan ønske sig! Og hvis der alligevel skulle være ønsker, er det kun at spørge.

PRIS

Turen og kurset er inklusiv alle tilberedte måltider, drikkevarer, kahyt og kursusmaterialer og afhænger af antallet af deltagere. Tillæg for enkeltmandskahyt. Flybilletten er eksklusiv. Dagsture fra båden er frivillige og er derfor for egen regning.

Man skal selv booke flybillet fra Danmark til Dalaman, Tyrkiet. Da vi har taget turen før og derfor har rejseerfaringen i det område, vil vi meget gerne være behjælpelige med bestilling af flybilletter samt med at finde transfer og evt. overnatning på hotel før og efter kurset (som vil være for egen regning).

Skal du med næste gang? Du kan evt. se billeder og videoer fra foregående gange på Helsekælderens Facebookside eller Absolut Fokus’ Facebookside.

SE ALLE NYHEDER

SE ALLE BLOGINDLÆG

DEL SIDEN SOCIALT