BLOG HATHA YOGA OG MIN REJSE I INDIEN

Af Lotte Faldt Jensen

Når åndedrættet er i bevægelse, bevæger sindet sig. Når åndedrættet er uden bevægelse, må sindet være ubevægeligt. Hvis vores åndedræt imidlertid er i bevægelse og ukontrolleret, vil sindet vakle. Kontrol af åndedrættet stabiliserer sindet og gør det roligt.

Det og meget mere var det, jeg oplevede i den måned, jeg tilbragte Ashram i Indien.

Jeg tog afsted med et mål om at blive bedre og stærkere i min egen yogapraksis, for at blive udfordret og måske blive skubbet ud over kanten både mentalt og fysisk. Og selvfølgelig for at blive en bedre yogalærer. For at finde dybere ind i mig selv og lære mig selv at kende fra et yogafilosofisk perspektiv.

Næsten alt blev opfyldt, og meget mere. Kun blev jeg ikke skubbet ud over kanten, i stedet gjorde hele dette sted, at jeg blev fyldt op af kærlighed til alt og til mig selv. Det lyder vildt, og det var det osse. Og måske blir det svært at forklare. Men jeg vil prøve alligevel.

Ashram livet er meget primitivt, og til tider hårdt. Men alt er til stede i forhold til mental udvikling. Universet må ha sendt mig lige præcis derhen, og alle, som har været i Indien, vil vide, at der er en del muligheder i forhold til Ashrams. Det var som om alle og forholdene løftede hinanden. Der er disciplin og faste strukturer og helt ren og neutral mad, hård træning, daglige meditationer og åndedrætsøvelser og ingen komfort overhovedet, men alt dette var bare med til, at det blev så fantastisk.

Gruppen, som var samlet, må jo siges at være tilfældigt sammensat, men det er svært at tro på, når 23 mennesker på så kort tid kan komme så tæt på hinanden og støtte hinanden i at gro i så høj grad. Jeg har oplevet større mental udvikling på en måned i Indien, end jeg har gjort de sidste år. Og dem, der kender mig godt, ved, at jeg på dette punkt ikke plejer at være sløset.

Jeg møder og ser også dette med mine klienter, når jeg laver terapiture. Men en måned er virkelig lang tid, og oplevelsen jeg havde her, kan umuligt undgå at sidde fast. Jeg har mest af alt en følelse af at være blevet renset og bygget op på en ny og bedre måde. Som at få åbnet sit sind, så alt giver mening. Men vejen dertil var den vigtige, for jeg kunne jo bare have været taget afsted med et andet mål, og så havde resultatet været et andet.

Jeg er så taknemlig for de ting, jeg lærte om mig selv og om at rense mit sind. Tak til HATHA Yoga og Arhanta Yoga Ashram Indien. Tak til alle der hjalp mig på vej og særlig tak til Omkar Jain for hele tiden at holde mit mod oppe!

SENESTE INDLÆG

SE ALLE BLOGINDLÆG

SE ALLE NYHEDER

ABONNÉR PÅ BLOGINDLÆG
Alle blogindlæg annonceres på Helsekælderens Facebookside. Så hvis du bare liker denne, får du automatisk besked om nye blogindlæg.

DEL SIDEN SOCIALT
2019-02-03T10:31:14+00:003.02.19|

2 Kommentarer

  1. Mette H 4. februar 2019 at 22:53 - Besvar

    ❤️ Marie

  2. Mette H 4. februar 2019 at 22:54 - Besvar

    Er glad på dine vegne, Lotte. Glæder mig til at prøve hatha… 🙏🏼 👍🏼 💚

Kommentér